Skakklubben

Klubbens historie

Om Skovbo Skakklub:

Klubben blev stiftet den 7. oktober 1959 med navnet Borup-Bjæverskov Skakklub. Der blev spillet på skift i Borup og Bjæverskov og første formand var Holger Jørgensen

I 1970 efter kommunesammenlægninger opstår Skovbo Kommune og skakklubben ændrer samtidig navn til Skovbo Skakklub. Året efter vælges nyt spillested til Skovbo skolen i Bjæverskov, hvilket har været spillestedet indtil 1999 hvor en større renovering af skolen blev igangsat. I 1976 indførtes ratings systemet i klubben. Af enkelte arrangementer kan nævnes simultanskak mod Lars Bo Hansen i 1984, der dengang kun var 15 år, men allerede meget stærkt spillende. Han spillede mod 28 og vandt 25 partier og spillede 3 remis.

I 1989 var det Bent Larsen som var på besøg og spillede simultan. Arrangementet var åbent for alle og der deltog i alt 50 spillere.

I dag:

Skovbo Skakklub sæson er efteråret og vinteren med fast aktivitet mandag aften fra kl. 18.30. Børn, Unge samt nybegyndere fra 17-18.

En del fortsætter dog med at spille og hygge i sommerperioden også på samme tidspunkt.

Vi spiller i dejlige lokaler i Borup, adressen er Borup Kulturhus, Møllevej 2, 4140 Borup. Se under menupunktet “lokaler”.

Vi er for tiden ca. 32 medlemmer med forskellig spillestyrke, så du kan spille mod jævnbyrdige modstandere.

Vi arrangerer egne turneringer, og deltager også i holdturnering mod andre klubber.

Skovbo Skakklub tilbyder skak interesserede børn og voksne til hyggelig skak i klubbens lokaler. Der vil være mulighed for et par sjove spil skak, men også plads til en snak og en kop kaffe eller the og andre drikkevarer.

Niveau er underordnet, da målet er socialt samvær og interesse for skak. Vi oplever at det er spændende når flere generationer spiller mod hinanden, de unge mennesker synes det er sjovt at “slå” en voksen i skak. Vi håber derfor at kunne tiltrække både pensionister, Voksne og unge mennesker.

Borup Kulturhus giver foreningerne mange muligheder fordi faciliteterne er helt i top med handicap toiletter og stor elevator.

Hvis det har vagt din interesse kan du få yderligere oplysninger hos:

Kim Petersen
tlf. 40 78 68 00
E-mail: info@SkovboSkakKlub.dk